NT 7/12 1894
foregik ad 3 kanaler
De havde et dobbelt sigte
Velgørenhed og selvorganisering ville beskytte modtagere mod det hårde fatiggvæsen.
var drevet af byens bedre borgerskab med fruer. Den kunne poppe op efter behov eller gå gennem mere varige organisationer.
Understøttelsesforeningen blev stiftet 1866. Næstved Avis 26/3: .. det vilde være til ikke liden Velsignelse, hvis der kunde oprettes her i Nestved ved Siden af det almindelige Fattigvæsen en frivillig Understøttelsesforening for værdige Trængende ... , som, idet den stræbte at modarbeide det demoraliserende Betleri, som for Tiden her griber saa meget om sig, skulde sætte sig det Formaal: ad Frivilligheden og Kjærlighedens Vei at understøtte værdige Trængende i Kommunen saaledes, at de sættes istand til at hjælpe sig selv og saavidt muligt forhindres fra at synke ned i uhelbredelig Nød og at hjemfalde til det almindelige Fattigvæsen ..
Foreningen uddelte især i vintertiden naturalier i form af varm mad og brændsel til lav pris eller gratis, kontanter til husleje- og sygehjælp og har det været en af Bestyrelsens Opgaver at give trængende Leilighed til Erhverv, og Bestyrelsen har derfor i Aarets Løb indkjøbt 192 Pd. Hør til Spind og betalt 36 sk. i Spindepenge pr. Pd. (NT 8/5 1867). I vinteren 1866-67 stod økonom Rindom ved Helliggeist for uddeling af 2394 portioner varm mad, heraf 927 gratis; spisebilletter hos bogtrykker Bang*. I Møbelhandler Chr. Larsens Køkken i Jærnbanegade blev i vinteren 1894 uddelt 100 portioner hver tirsdag og fredag (NT 21/2). Hjælpen gik kun til værdige (arbejdsomme og ædruelige) trængende, som .. ikke modtager Fattigforsørgelse (NT 1/5 1888).
Foreningen til Friskolebørns Bespisning blev stiftet 1887/88 på initiativ af fysikus P. Knudsen*. NT 29/1 1891: som nu virker med fuld Kraft og 3 Gange ugentlig giver ethvert trængende Skolebarn et Maaltid varm Mad, saa meget det kan spise. Mandag, Onsdag og Fredag bespises 120 Børn i 2 Hold (Kl. 11 og K. 11 3/4). Tirsdag, Torsdag og Lørdag bespises 60 Børn. Altsaa gjennemsnitlig 90 Børn om Dagen. Hvert deltagende Barn faar Mad 3 Gange ugentlig. Og 4/11 1899: Der har i det forløbne Regnskabsaar været bespist 3310 Børn i 66 Dage, altsaa 50-51 pr. Dag. Indtil 1892 måtte børnene går ned til Svendehjemmet i spisefrikvarteret, derefter fik de maden i et kælderlokale på skolen.
Stiftelser med friboliger, især for gamle:
eller gensidig forsikring.
Sygekasser, alders- og begravelseskasser: Den første var Haandværkssvendenes Sygeforening, stiftet 1839 som Nestved Svændes Styr. 1861 stiftedes Nestved Sygeforening med begravelseskasse, 1869 en almindelig Sygekasse m.m., 1887 Nestved kvindelige Sygeforening. Efter lov om sygekasser 1892 blev de statsanerkendt og fik tilskud 1893 og 1895.
Stiftelser med friboliger, især for gamle:
Fattivæsenet var kommunens tungeste udgiftspost. Det blev styret af byrådets fattigudvalg med hjælp af 4 fattigforstandere, 1 for hver fjerding, fra senest 1883 1 for hele kommunen
Fattige kunne indkvarteres på fattiggården, -1883 i en del af Helliggejst, derefter på den nye fattiggård. Desuden havde kommunen 1-2 fattighuse i Møllegade og 1-2 i Bredstræderne, dertil lejede lejligheder efter behov.
Børn blev helst anbragt i privat pleje, formanden for fattigudvalget
engagerede selv plejefamilier.
Hjælp kunne også ydes i hjemmet, kontant eller i naturalier.
Man taler om det hårde fattigvæsen på grund af fatighjælpsvirkninger. Her nævnes ofte tab af stemmeret, men tab af personlig frihed spillede sikkert en større rolle. Ved indkvartering kunne familier skilles ad, dog udskilte man på den nye fattiggård værdige Ægtefolk der så vidt muligt fik værelse sammen. Modtagere af fattighjælp måtte ikke stifte familie; det gjaldt så længe hjælpen ikke var betalt tilbage eller eftergivet.
Lov om alderdomsunderstøttelse 1891 gav alle værdige over 60 et beløb efter ansøgning og skøn, uden fattighjælps virkninger. Et udvalg nedsat af byrådet 4/6 stod for tildeling og skøn.
Skellet blev sløret når kommunen ydede tilskud til privat velgørenhed eller kollektive løsninger, indirekte som fx. gratis lokaler eller direkte. 1869 tildelte byrådet Understøttelsesforeningen et beløb til trængendes bespisning, 1886- fik foreningen et årligt kommunalt tilskud. I byrådet 7/1 1886 advarede 2 medlemmer mod den udvikling: Michelsen*: .. der er da ingen Grund til at begunstige en aldeles privat Forening paa Skatteydernes Bekostning; P. Hansen*:.. vi ellers let fik et Fattigvæsen Nr. 2, og det var Kommunen ikke tjent med (NT 9/1).