19/10 2003 kl. 10.27 © pelo
Ostenfeldtsvej 7, bygget 1840
for Den Ostenfeldtske Stiftelse som bolig for 12 Enker eller Døttre af Embedsmænd eller Borgere. Licitationen blev holdt på grundlaf af færdigt udarbejdede tegninger, men arkitekten kendes ikke. Der har været gættet på Georg Kretz*; det er meget sandsynligt men ikke endeligt dokumenteret. Hovedentreprisen gik til murermester Mathias Petersen*, underentrepriser til tømrermester S.F. Hoffmann* og malermester J.Chr. Hökendorff. Fredet 1944.
En istandsættelse 2015 fjernede for en tid pudslaget og viste at huset er bygget af munkesten, rimeligvis genbrugt fra klosteret; nyklassicismen foretrak ellers de små flensborgsten der da også er brugt i gavltrekanterne på udhuset (ikke vist). Istandsættelsen gjorde facaden hvidkalket og vinduerne mørkgrønne. Sådan ser huset også ud på et foto fra ca. 1916; det er vel de oprindelige farver; nyklassicismen foretrak lyse facader. Midterpartiets diskrete fremrykning ses nu tydeligere. A.P. Møller Fonden betalte, Henrik Sperling var arkitekt, cand.jur. Ole Ingstrup formidlede. Det renoverede hus blev indviet 2/5 2016.
Malermester Christian Ostenfeldt* kom fra Sæby i Nordjylland. 1802 oprettede han ved testamente sin stiftelse dér, men 1816 flyttede han den til Næstved. 1823 købte stiftelsen Sortebrødregård som den nedrev 1840 for at opføre stiftelsens nye bygning. Vejviserne 1904 og 1920 giver et sammendrag af fundatsen:
(Lehnsgreve Danneskjold-Samsøe, Byfogeden, Sognepræsten og 3 af Byraadets Medlemmer.) Stiftelsen yder Fribolig for 11 trængende, over 50 Aar gamle, Enker efter hæderlige Borgere i Næstved (endvidere fri Brændsel, Læge, Medicin og en aarlig Pengesum).
Borgerskabets kvinder skulle så vidt muligt holdes fri af det hårde fattigvæsen med dets ydmygende bivirkninger. Selv om her gennemgående var (og er) 12 små lejligheder, boede her ofte flere enlige kvinder; eksempler nedenfor.
Christian Ostenfeldt så aldrig stiftelsens hus. Han døde i 1818 og blev begravet på Sct. Peders Kirkegård. Men da den kort efter blev sløjfet, overførtes hans jordiske rester 1850 til Sortebrødreanlægget, og der blev 1855 rejst et mindesmærke over graven.
Nyklassicismen var ikke så kedelig som den siden fik ry for. En af dens narrestreger var egyptisk-hellenistiske trapezformede portaler. Arkitekt Gottlieb Bindesbøll introducerede dem i Danmark med Thorvaldsens Museum (1839-48). Allerede 1840-41 dukkede de op her. Senere eksempler er Købmagergade 14, hvor bygherren vel havde hentet inspiration fra stiftelsen der var hans genbo indtil indflytning 1880, og Østre Mellemkaj 4.
Eneste anke mod istandsættelsen 2015-16: Den tidstypiske ringeklokke forsvandt.
Nogle beboere:
Den sociale baggrund var blandet. Efter 1922 boede her aldersrentenydere, pensionister og rentricer uden at der nødvendigvis har været større forskel. Der var overvægt af selvstændige.
En opsynsmand boede indtil 1901 eller kort efter i kælderen, så i en stuelejlighed med familien:
er væsentligst anlagt o. 1921 på initiativ af Museums-, Turist- og Forskønnelsesforeningen under lederlse af boghandler Erik Larsen Demuth*. Her risler eller drypper den eneste tilbageværende kilde her, Slagkilde, tidligere også kaldet Slags Kilde eller Slagelse Kilde hvor slag betyder fordybning eller hulning. Den har spillet en rolle for borgernes vandforsyning som alternativ til de forurenede offentlige brønde. 1654 var den opmuret af cement, altså som en brønd, 1670 blev den repareret. 1842 besluttede borgerrepræsentationen at fylde Slagkilde og fjerne vandposten da den ikke fandtes nødvendig til vandsted, og da den var til hinder for passagen. Det fik næppe varig betydning, for 22 år senere fik kilden en mindetavle:
TIL ERINDRING OM MÆGLER OG BORGERREPRÆSENTANT SÖREN KNÆCKENBORGs MANGEAARIGE VIRKSOMHED FOR BYENS OG OMEGNENS FORSKØNNELSE SAT AF ERKJENTLIGE MEDBORGERE PAA HANS GULDBRYLLUPSDAG DEN 23de SEPTEMBER 1864.
Søren Knæckenborg* boede få skridt herfra, i Riddergade 8
1903 berettede Næstved Tidende: Den gennemgribende istandsættelse af den gamle Knæckenborgs kilde ved Slagkildevej har givet et så godt resultat, at kilden nu giver 200 tdr. vand i døgnet, medens den tidligere kun drev det til 8 tdr. Apoteker Baagø* har for egen regning anskaffet et nyt stort løvehoved i bronzeret zink, ud af hvis gab kildevandet nu og forhåbentlig i mange år rinder livligt. Løvehovedet, der stadig fungerer, er altså en reklame for Løveapoteket der netop da havde fået sit nye navn.
2004 blev kildens løb forlænget gennem flere stenkummer ned til en lille runddel med bænke nær det befærdede kryds Havnegade Slagkildevej.
I anlægget, ved indgangen fra hjørnet Slagkildevej Sortebrødregade, findes en grav, flyttet hertil 1850 da Sct. Peders Kirkegård var blevet sløjfet; her afsløredes 23/6 1855 et Kjærligheds- og Taknemmeligheds-Minde, opført over den Ostenfeldtske Stiftelses ædle Stifter: Maler Christian Ostenfeldt* (NA 30/6):
MALER CHRISTIAN OSTENFELDT, FØDT D. 28DE NOVEMBER 1738, DØD D. 29DE MAI 1818. HANS NAVN LEVER TIL VELSIGNET IHUKOMMELSE I DEN STIFTELSE SOM HAN AF CHRISTELIG KJÆRLIGHED GRUNDLAGDE FOR 12 BORGERES OG EMBEDSMÆNDS ENKER.
Sært nok gør mindesmærket Ostenfeldt 2 år ældre end kirkebogen i hans fødesogn Sæby.
27/3 1838
det Ostenfeldtske Legat og den Skjæbne som det har undergaaet
.. Ostenfeldt* døde Aaret 1818 og skjænkede sin betydelige Formue af noget over 30.000 Rbd. .. til Oprettelsen af en mild Stiftelse "for 12 agtværdige og trængende Enker." ... Han udvalgte selv den den Plads, hvorpaa Stiftelsen skulde opføres, foranstaltede Tegning af Bygningen og Plan til dens hele Indretning samt Overslag over Omkostningerne. ... Til at bestyre Legatet blev udvalgt en Direction, som bestod af Amtmanden, Grev Danneskjold-Samsø, som Præces, Byfogeden i Nestved, Etatsraad Schönheider*, Pastor Petersen og de eligerede Borgere. ... Indtil Aaret 1822 gik Alting godt; Bestemmelserne i Fundatsen overholdtes nøiagtig, og Borgerne glædede sig til snart at see denne velgjørende Indretning træde i Kraft. Men i dette Aar begik Directionen en Gjerning ... Grev Danneskjolds Svigerinde, Frøken Kaas, eiede i Nestved en gammel, høist forfalden Bygning, som kaldtes Sortebrødre. Denne Bygning, et gammelt Munkekloster, kjøbte Directionen for 11.000 Rbd. af Legatets Penge ... Man solgte nu ogsaa den af Ostenfeldt udsete Byggeplads for 450 Rbd.; denne Plads havde Testatoren faaet foræret af Byen ... Man besluttede nu at udføre Testatorens Villie og indrette Sortebrødre til den paatænkte Stiftelse; men da Overslaget over Omkostningerne ansatte disse til circa 7000 Rbd., turde man ikke indlade sig derpaa; Bygningen blev tildeels staaende ubenyttet ...
(Sluttes i næste Nr.)
30/3 1838
(Det Ostenfeldtske Legat).
Tager man Hensyn til den enorme Kjøbesum, den forfaldne Tilstand og den afsides Beliggenhed af Sortebrødre, da bliver Kjøbet af denne Bygning rigtignok det største, men som vi skulle see ikke det eneste Misgreb, som Directionen har gjort. ... Sortebrødre tildeels blev staaende ubenyttet, det var da ogsaa kun tildeels, skjøndt man ikke benyttede den i Overeensstemmelse med Legatets Hensigt. Endeel af denne vidtløftige Bygning blev nemlig indrettet til Beboelse for de to omtalte Enker; en Familie boer der tilleie; Kjælderen er bortleiet for 24 Rbd. aarlig, og Landseneerregimentet har sit Munderingskammer der. Desuden har Frk. Kaas senere havt et Bryggeri i Bygningen. Endelig har Directionen indrømmet en Fru Posselt, Enke efter en Regimentschirurg, fri Bolig paa Sortebrødre. Denne Enke har 500 Rbd. aarlig i Pension, og kan altsaa ikke henregnes til de "agtværdige, trængende enker,", som skulde nyde Godt af Ostenfeldts Legat. Medens Frøken Kaas har faaet 11.000 Rbd. for sit forfaldne Munkekloster, og Fru Posselt har boet der frit, have mange af de "agtværdige, trængende Enker" været nødt til at boe i usle Hytter, halv forkomne af Kulde og Sult, fordi de ikke vilde tye ind under Fattigvæsenet og i Fattighuset boe sammen med den laveste Klasse af Folket. Det er vanskeligt at finde nogen antagelig Grund, hvorfor denne Frue har faaet fri Bopæl; hendes afdøde Mand var kun Læge hos Etsr. Schönheider, og denne var kun Byfoged i Nestved og havde en af de vægtigste Stemmer i Directionen.
... man skulde derfor formode, at de nu var 9000 Rbd. i Behold, men ved Regnskabets Opgjørelse i Decbr. 1837 var der ikke engang 2000 Rbd. tilovers ..
11/12 1838
Det Ostenfeldtske Legats sørgelige Skjæbne er Læserne bekjendt .. Tredivetusinde Rigsdaler bare Renter i fjorten Aar, for at disse Renter kunde anvendes til et ædelt Øiemeed, og efter de fjorten Aars Forløb udgjorde de ikke engang 2000 Rbd! - Vi viste paa den sømmeligste Maade Bestyrelsen, hvor ønskeligt det var, om Regnskabet herover blev offentliggjort ... man haabede dengang almindeligt, at hine Mænd vilde have opfyldt en saa rimelig Anmodning; thi hvad der er reent, behøver ikke at skye Lyset. Men der er intet blevet offentliggjort.
20/4 1839
Man er for Tiden i Nestved ifærd med Forhandlinger angaaende det Ostenfeldtske Legat, og navnlig ønsker man af faae indrettet Plads i Stiftelsen til 4 Enker foruden de 2, som nu ere deri for deres egne Penge. Ved denne Leilighed tør man maaske tillige haabe, at Regnskabet over dette Legats mærkelige Bestyrelse vil blive noget belyst, ligesom allerede ovennævnte Plan er en glædelig Begyndelse paa et Foretagende, der desværre har maattet hvile altfor længe.
28/12 1839
Samtale imellem to borgere af Nestved om den Ostenfeldtske Stiftelse.
A. Naa! nu lader det da til, at det vil blive Alvor med det Ostenfeldtske Legat, idetmindste at dømme efter den berammede Licitation ...
B. Det er lovlig tidlig, eftersom man ikke engang har begyndt endnu.
A. Aa jo! begyndt har man da, idetmindste med at lægge en Plan ... Det store 2-Etagers Sted, hvortil man har udkastet Tegning ..
10/12 1839
Licitation.
Nestved. Mandagen den 30te dennes .. bliver paa Nestved Raadstue afholdt offentlig Licitation alternativ over Ombygningen af Hovedbygningen pa Sortebrødre Klsoter, tilhørende den Ostenfeldtske Stiftelse, for at indrette samme for 12 Enker, eller Opførelsen af en ny Bygning til samme Øiemed, enten paa samme Plads hvor Hovedbygningen nu staaer, eller paa en nord for denne Bygning liggende Plads. Conditioner, Overslag og Tegninger til dette Arbeide, som er af betydeligt Omfang, ere forinden til Eftersyn paa Undertegnedes Contoir.
Nestved, den 7de December 1839. D.T. Lawætz*.
3/1 1840
Ved den .. den 30te f.M. afholdte Licitation, der angik den Ostenfeldtske Stiftelse, skeete følgende alternative Opraab og Bud:
1. Ombygning af den bestaaende Hovedbygning og sammes indretning til Bopæl for 12 aldrende enker ... efter Overslaget 8245 Rbd. ... blev Muurmester Petersen* Mindstbydende for 6600 Rbd.
2. Opbygning af en aldeles ny Bygning, indrettet med samme Beqvemmeligheder, paa en ny Plads, opraabt for 11.115 Rbd. Kjøbmand Wittusen* blev Mindstbydende for 9260 Rbd.
3. Nedrivning af den nustaaende Hovedbygning og Opbygning af en ny paa samme Plads, med samme Indretning som under Nr. 1, men efter en noget større Maalestok; opraabt for 9260 Rbd. Muurmester Petersen blev Mindstbydende for 7975 Rbd.
14/1 1840
Den Ostenfeldtske Stiftelse.
Da der af Muurmester Hermansen* er skeet et Bud, af 475 Rbd., under det af Muurmester Petersen gjorte mindste Bud, 7975 Rbd., under det 3die Alternativ .. saa har den Ostenfeldtske Stiftelses Bestyrelse besluttet, at en ny Licitation skal afholdes ..
17/1 1840
Licitation
Da Directionen for den Ostenfeldtske Stiftelse har modtaget et antageligt Underbud .. bliver .. en ny Licitation afholdt paa Nestved Raadstue Fredagen den 24de dennes .. hvor samtlige ved sidste Licitation opraabte Arbeider, nemlig:
1. Forandringen af den gamle, nustaaende Bygning;
2. Nedrivningen af denne Bygning, og Opførelsen af en ny paa samme Plads;
3. Opførelsen af en ny Bygning paa en anden Plads,
paany bortliciteres, uden at noget senere Efterbud antages.
Nestved den 11te Januar 1840. D.T. Lawætz.
31/1 1840
Nestved den 26de Januar.
Ved den, efter den Ostenfeldtske Stiftelses Directions Foranstaltning, i Fredags afholdte Licitation over Opførelsen af en ny Bygning for 12 aldrende Enker eller Ombygningen af den nustaaaende Sortebrødre Klosters Hovedbygning .., skete følgende Underbud:
1ste Alternativ (Ombygning af Hovedbygningen) fra 6600 Rbd., hvorfor Muurmester Petersen var bleven Mindstbydende ved Licitationen den 30te f.M., til 6400 Rbd., hvorfor han igjen blev Mindstbydende.
2det Alternativ (Opførelsen af en ny Bygning hvor den gamle Hovedbygning nu staaer og dennes Nedrivning) fra 7975 Rbd., hvorfor Muurmester Petersen ved den forrige Licitation var bleven Mindstbydende, til 7150 Rbd., hvorfor han nu blev Mindstbydende.
Paa det 3die Alternativ (en ny Bygnings Opførelse paa en ny Plads) hvorpaa Kjøbmand Wittusen ved forrige Licitation var bleven Mindstbydende for 9260 Rbd., skete derimod intet Underbud.
Da Underbudet paa det andet Alternativ var saa betydeligt og der forøvrigt synes at være flere overveiende Grunde til at foretrække dette; - saa vil derpaa rimeligviis skee Approbation af Cancelliet, til hvem Sagen vil blive indstillet.
18/2 1840
Nestved. ... vedblive Knæckenborg*, Lund* og Galle .. Medlemmer af den Ostenfeldtske Stiftelse
25/2 1840
.. den Ostenfeldtske Stiftelse ... Stiftelsen Capitalformue .. ved dette Aars Udgang 132.006 Rbd. 23 4/5 s., og b. i 1838, 32.687 Rbd. 8 4/5 s. .. eier desuden gjeldfrie Sortebrødre Bygninger med Inventarier .... Af Capitalformuen var ved Udgangen af 1838 disponibel 2687 Rbd. 8 4/5 s. ... I Henseenede til Valget af .. Alternativer er Dissents opstaaet iblandt Medlemmerne af Directionen for den Ostenfeldtske Stiftelse, og Sagen er derfor bleven indstillet til Cancelliets Afgjørelse. Da Pluraliteten af Directionens Medlemmer med betydelig Overvægt har udtalt sig for den Mening, at de gamle Kloster Bygninger bør nedrives og at en ny Hovedbygning bør opføres paa samme Sted .. saa er det imidlertid høist sandsynligt, at Cancelliet vil give denne Mening Bifald ...
10/3 1840
Nestved den 6 Marts 1840.
... Ombygning af Sortebrødre Klosters, den Ostenfeldtske Stiftelse tilhørende, Hovedbygning, eller Nedrivningen ... Indstilling .. til Cancelliet om Appprobation paa Buddet .. der gik ud paa Nedrivelsen .. og en ny Hovedbygnings Opførelse for 7150 Rbd., hvilken Approbation nu nylig er indløben.
26/8 1840
.. Løverdagen d. 15de d.M. reistes Krandsen paa den for den Ostenfeldtske Stiftelse, paa Grunden af det forrige "Sortebrødre", opførte smukke Bygning ... Dhrr. Bygnings-Entrepreneurer, Muurmester Petersens og Tømmermester Hoffmanns foregaaende Indbydelse ... Bygningen, hvis Hovedindgang fandtes prydet af Hr. Malermester Høckendorff med et smukt Transparent ..
-----
Nestved Ugeblad blev redigeret af student Meïr Aron Goldschmidt (1819-87) i København. Bladets linje var radikalt liberal, kritisk over for autoriteter, mistroisk over for magthavere. Bladet fortsatte som Sjællandsposten eller Næstved- og Callundborg-Ugeblad. Redaktøren løb ind i flere injuriesager og fik mindst en alvorlig dom mod sig. Han blev derefter kendt for det skarpt satiriske Corsaren.
Den Syd-Sjællandske Avis blev redigeret af prokurator Bertel Chr. Rye der boede i Østergade. Han var deputeret ved stænderforsamlingen i Roskilde og blev 1839 formand for Næstveds første borgerrepræsentation.