11/9 2023 kl. 17.40 © pelo
I byrådet 2/9 1875 rejste C.C. Tronier* et problem: den nuværende lange og aabne Rende, der fører stærkt stinkende Urenligheder fra flere Anlæg i Østergade, langs med Sortebrødre Stiftelses Have .. ud til Aaen (NT 9/9). Byrådet stillede først sagen i bero men nåede så 1878 frem til en ikke nærmere beskrevet regulering. Måske er stenkisten her, ved Havnegade ud for Havnen 7, det gamle udløb.
Den slags sager går igen i perioden, med ønsker om oprensning eller overdækning
Endnu værre var det når der slet ikke var nogen rende. Byrådet 13/9 1906 (NT 15/9):
En Møddingspøl.
Afløbsforholdene fra
Bødkermester Petersens Ejendom i Ringstedgades Forlængelse var i en mildest talt slet Forfatning, idet der fandtes en hel Indsø af Møddingvand ..
Formanden [Hänschell*]: Forholdene derude er ganske forfærdelige. Der maa gøres noget for at faa dem ændrede, og det maa gøres snart.
Fester*: Brolægningskommissionen og Sundhedskommissionen maa i Forening undersøge Forholdene ..
Møddingen var en vanskelig sag. Hvor der ikke var lokum, lettede folk sig der. Og der er eksempler på den ulovlige praksis at tømme latrintønder der.
mellem Ramsherred og åen var planlagt 1880, der var afsat midler til den og udarbejdet en plan ved Charles Ambt, 1886- stadsingeniør i København. Men den faldt på grund af manglende penge og manglende vand. 1888 rejste borgmester Salicath* og bl.a. dr. Hansen* igen sagen på grundlag af Ambts plan: dækning af det meste af indre by, udløb i Suså ved Storebro. Det skulle udføres i foråret 1889, koordineret med lægning af vandledninger og med samlet udbedring af brolægning. Et kloakudvalg af murermester Morten Hansen*, garvermester Emil Ljungberg* og købmand Daase* forhandlede med Amt. Resultatet blev forelagt i byrådet 4/4 1889 og beslutning blev udsat. Salicath forhandlede også med Ambt og fremlagde 25/4 et noget dyrere forslag der medtog en Del af Jærnbanevejens og Ny-Østergades meget Vand og flyttede udmundingen ned til lige neden for Gasværket (NT 27/4). Byrådet forkastede Salicaths ændring og vedtog stort set det oprindelige forslag. NT 27/4:
.. Store Kvarterer i Byen vil til Sommer atter kunne aande frit - hvilket de ikke har kunnet i mange Aar for den pestagtige Stank, der strømmede ind fra Gaden eller eller de "vand"opsamlende Tønder i Gaarde og Haver. De Kvarterer i Byen, som Kloaksystemet ikke naar, kan ret vel indtil videre undvære denne Behagelighed ... Raadet tog det fornuftige Parti at gjennemføre, hvad der aldeles nødvendigt maatte gjennemføres hurtigt - og kun at bruge de Penge, man havde til Raadighed ... Fysikus Knudsen* vil høste almindelig Tak ..
Arbejdet blev udført hen over sommeren 1889. Dækningen blev løbende udvidet: 1896 Vinhusgade og Ny Østergade, 1897 overtagelse af kloak i Vordingborgvej som Sabra* havde anlagt, 1900 Farimagsvej, 1901 Østergade, senest 1902 indre del af Jerbanegade. Svineslagteriet fra 1896 fik egen kloak med Udløb i Aaen paa den anden Side Fattiggarden (NT 8/5). Ramsherreds Forlængelse 1898 var vel den første gade der var født med kloak.
Selv med udbygningen blev 2 alvorlige mangler tilbage:
kunne kloaken ikke optage. Det blev gjort klart for de få af byens spidser der søgte om at tilslutte wc, f.eks. sagde Dr. Maag* i byrådet 10/11 1904 at paa de Ting var Kloaken aldeles ikke indrettet (SS-D 11/11). Der var stadig retirader, skrumplende natmandsvogne og latrinkuler ude på Natmandslodden, det fjerneste ende af Gallemarken. Efterhånden som byen voksede i den retning kom klager over stank og bekymring for Fare under en eventuel Koleraepidemi. I byrådet 2/3 1893 beskrev Morten Hansen*: Kulernes Indhold er "et svømmende Hav", og de udbreder en frygtelig Stank. Hermansen* supplerede: Kulerne er aabne og saa store som denne Sal (NT 4/3). Foreløbig blev de flyttet længere væk.
blev med udløb oven for bykernen, dertil fra Maglemølle og Lillenæstved, en åben kloak. I teorien og ideelt set medførte udløbet ikke fækalier, men det var slemt nok endda. Der blev jævnligt klaget over en skrækkelig stank, fiskedød og sundhedsfarlig badning.