Brogade 3-5

Brogade 3-5
19/10 2002 kl. 15.34 © pelo

hjørnet af Brotorv

Her lå tidligere en stor købmandsgård, velplaceret lige for Storebro og Broport. Store dele af den blev nedrevet ved anlæggelsen af Brotorv o. 1820; Hatting boede her 1823- og overtog gården 1825; endnu 1855 angav han sin adresse som Nytorvet.

købmænd her

Ludvig Wilhelm Albert Hatting*, også vinhandler og norsk og svensk konsul. 1838 annoncerede han: Da jeg agter at anvende min Tid til min Fabriks forøgede Drift, saa kan min for sin fortrinlige Beliggenhed for Handel bekjendte Gaard erholdes tilleie fra Paaske 1839 med dertil hørende 5 gibsede, malede og betrukne Værelser (NU 27/11). Alligevel boede han her stadig 1840, men 1845 var han rykket lidt op ad Brogade, til hjørnet af Møllegade og var i gården her afløst af købmand Bertel Ludvigsen, tilflyttet fra nabohjørnet. Hatting var tilbage her senest 1850 - død 1856. Han handlede nu også med større og mindre landejendomme (NA 15/8 1853). I sit nybyggede forhus averterede han 3 lejligheder til leje og flyttede selv ind på 1. sal hvor han også besørgede Consulats-, Handels- eller Commissions-Forretninger.

Købmand Theodor Nielsen* drev 1851- alsidig købmandshandel, måske her, 1854- angav han adresse ved Broport. På auktion 15/5 1856 købte han gården. Hans husstand bestod 1860 af familien, 2 lærlinge, 2 tjenestepiger og en karl. 1865 ophævede han forretningen bortset fra jernstøbegods, huder, skind og kreaturben; 1867 gik han konkurs. Han sad i kommunalbestyrelsen og bestred vigtige tillidsposter, så konkursen må have været en af de større personlige tragedier i Næstveds erhvervshistorie.

På tvangsauktion maj 1867 købte købmand Fr.W. Beeken* gården. Han havde siden 1862 drevet alsidig købmandshandel i Brogade 9, ved Broport, og der forblev den indtil han sidst i 1870'erne trak sig tilbage. 1880 ejede han, rentier på 49 år, stadig gården her og boede på 1. sal med kone, svigermor og tjenestepige. 1885 forlod han Næstved; en annonce beskrev Den af Hr. Rentier Beeken i flere Aar beboede elegante 1ste Sal ... 6 Værelser, Pigekammer, Fadebur, Spisekammer, Kjøkken med Vandpost (NA 14/7).

et Fajance- og Steentøisfabrik

1838 annoncerede Hatting: Undertegnede, der har erholdt Tilladelse til at anlægge Pottemageri, Fajance-Fabrik og Fabrikation af Leerkakkelovne, ønsker 2 Pottemagersvende (NU 13/4). Det var den fabrik han ønskede at anvende sin tid til. Den var antagelig i et baghus der nu er revet ned. Kakkelovne var et nyt og voksende marked. Den nye virksomhed blev omtalt i ugebladet 10/8: vi .. burde henvende Publicums velvillige Opmærksomhed paa et Værk, som nylig er etableret her i Byen. Hr. Kjøbmand og Viceconsul Hatting har nemlig anlagt et Fajance- og Steentøisfabrik ... den smukke Form, som en duelig Mestersvend forstaaer at give sine Arbeider ... Om det med Værket forbundne Kakkelovnsfabrik have vi ligeledes hørt meget gunstige Meninger. Den duelige mestersvend hr. Køhler, gjorde sig året efter selvstændig i Kindhestegade 6, så byen skulle nok få lært at stave til Herman J. Kähler*.

1840 omfattede Hattings husstand her den unge ugifte fabrikant Carl Andreas Rasmussen, 1845 boede en pottemagersvend og en -lærling hos ham oppe på hjørnet af Møllegade og Kindhestegade. Derefter hører vi ikke mere til fabrikken, så Kähler tog nok det marked.

bageri og konditori

o. 1840-1970, de første år måske i nr. 7 der var del af den gamle gård, fra senest 1860 her, bagest mod Brogade (t.v.)

NT 10/10 1913
NT 10/10 1913

1912 indrettede bagermesteren i et baghus, vel den tidligere kakkelovnsfabrik, Cortz' Kaserne til 38 infanterister. Ved folketællingen 1/2 1916 boede her 35 indkaldte ved 26. bataljon. Forplejning hentede de på den nærliggende Vinhusgades Kaserne. Kasernen ophørte 1920. Derefter blev baghuset brugt til farveri og renseri.

beværtning

i den høje hjørnekælder senest 1859 - 1929/30

Det var vel den bager Cortz videreførte ovenpå 1930-.

den forsvundne sagfører

Henrik Schultz* flyttede 1892 hertil fra Riddergade 3. Han havde været fuldmægtig, fra 1888 kompagnon hos C.G. Wæver*. 1894- sad han i byrådet valgt af oppositionen. Han var en af initiativtagerne til etablering af svineslagteriet.

NT 18/8 1898
NT 18/8 1898

Desværre gik han i Wævers fodspor. 19/5 1899 forsvandt han og efterlod sig en Bunke sørgende Kreditorer og en Masse falske Veksler (SS-D 21/5 1913). Tidende var rystet men viste også overbærenhed med partifællen: .. Tirsdag har Nestved Politi udfærdiget Arrestordre imod Schultz, i det han sigters for Vexelfalsk ... Schultz var nemlig en usædvanlig dygtig Jurist, hvis Ævner har hjulpet mange, og til hvem man henvendte sig med Tillid. Og han havde et varmt Hjærte; der er mange, som har Grund til at sige ham Tak for udviste Velgjerninger. Men Schultz var en svag Mand, der bukkede under for Drikkelasten. Drikkeri og et ulykkeligt Ægteskab tilsammen førte ham ind paa den Skraaplan, ad hvilken han nu er falden saa langt ... Tirsdag Eftermiddag erklæredes Schultz's Bo fallit .. (31/5). Sydsjællands Social-Demokrat 20/1 1900: Efter Forlydende har Borgmester Dithmer skrevet til Sagfører Schultz i Amerika og anmodet denne om at opgive, hvilke Veksler der var falske og hvilke ægte ... den bortrømte har maattet indlægge sig paa en Sindsygeanstalt i Amerika. Der forblev han til sin død 1913.

NT 8/7 1899
NT 8/7 1899

andre

191, gl. 186(a)