borgmester Salicath
E. Arnholtz ca. 1890, NæstvedBilleder B 13223

øvrigheden

var både borgmestre og by- og herredsfogeder. De var jurister og kgl. udnævnte embedsmænd. De rådede over et kontor ledet af fuldmægtige der også var jurister

Indtil 1876 var kontoret på privatadressen Købmagergade 20, derefter på råd- og tinghuset.

By- og herredsfogeden stod for retsplejen, var på en gang politimester, anklager og underretsdommer. Borgmesteren stod i spidsen for kommunens forvaltning og drev dens politik i forhandling med byrådet. En kommunalreform 1868 gjorde ham til formand for byrådet og gjorde rådets udvalg delagtige i forvaltningen.

NT 8/7 1876
NT 8/7 1876

Borgmesteren kom udenbys fra

Som Tidende påpegede 8/7 1876 manglede han i udgangspunktet lokalkendskab og netværk. Nu skulle han komme ud af det med byrådet og byens spidser. Det gik ikke altid godt.

8/4 1876 annonceres i Tidende: By- og Herredskontoret er flyttet til Raadhuset. Men 10/10 1876 kunne man læse i Avisen: Den nye våbenbrødrestilftelse har saaledes udleiet 5 Leiligheder til Borgmesteren, hvoraf den ene i Stuen skal benyttes til Byfogedkontor og 4 paa første Sal til privat Brug. Det mødte straks modstand. Avisen 18/10: I et privat Møde, hvor alle de valgte Medlemmer af Byraadet vare tilstede for at udvexle Anskuelserne om Ønskeligheden af at Politi- og Borgmesterkontoret vedblivende kunde forblive etableret paa Raadhuset, og hvor et større Antal af de Mødende udtalte sig herfor, blev det efter Forlydende vedtaget, at man for sit Vedkommende var villig til at tilbyde Borgmesteren Brugen af de fornødne Lokaler uden noget Vederlag for disse. Kontoret forblev på rådhuset.

Også privatadressen kunne give konflikt. 1900-09 boede Hänschell til leje på hjørnet Farimagsvej Jernbanegade. Købmand Søllegaard opsagde lejemålet og Hänschell lejede den tidl. lægevilla Slagelsevej 23 i Lille Næstved. Byrådet kunne ikke acceptere at borgmesteren ikke boede i kommunen og købte villaen Jernbanegade 17 hvortil Hänschell flyttede 1911.

I byrådet hvor borgmesteren var medlem og formand, kunne han finde støtte hos en mentor, gerne af samme stand. Oppositionen yndede at se en grå eminence, fysikus P. Knudsen (medlem 1873-96) og sagfører Chr. Fester (1891 - 1909). Gennemgående for borgmestrenes politik:

Petræus 1856-76

fremtræder ikke med nogen tydelig politisk profil. Det kan skyldes at periodens kilder var mere fåmælte, og at byrådet endnu var domineret af den konservative elite.

Salicath 1877-95

NT 4/9 1886
NT 4/9 1886

huskes for markante initiativer: kødkontrol på torvet 1886 for at beskytte Smaafolk mod daarlige, fordærvede Varer, anlæg af Brandts Kaserne 1886-87 og anlæg af kvægtorv 1893. Han arbejdede 1888- aktivt for anlæg af byens første kloak og for bedre skoleuddannelse for piger. Han forhalede udstykning og bebyggelse langs Jernbanegade i forventning om prisstigning med Slagelsebanen 1882 men talte derefter for mere aktiv udstykning og byudvikling. Han kom i modvind under fattiggårdsskandalen o. 1890 ved længe at holde hånden over bestyren, og han led slemt nederlag i sagen om slagteriudsalg 1894.

Dithmer 1895-1900

gik 1898 ind for at byen skulle sørge for tjenestebolig til garnisonens kommandant men blev underkendt af byrådet, og -1900 imod et nyt apotek, underkendt af ministeriet.

Hänschell 1900-1913

bremsede arbejdet for et el-værk men forhindrede det ikke. 1903 standsede han den ulovlige praxis med betalt udvandring for uønskede borgere; eller han forsøgte: I byrådet stødte han på det argument at når andre kommuner kunne slippe afsted med det, kunne Næstved vel også. Hänschell markerede sig stærkt på 2 områder:

Skolepolitik: Han var fortaler for fællesundervisning for drenge og piger med modsatte sig stærkt indførelse af enhedsskolen, vist især pga. udgifterne. Her gik han så vidt at han 1907 med støtte fra Chr. Fester og et snævert flertal nægtede landdistrikternes repræsentanter i byrådet stemmeret i sagen. De udelukkede klagede til ministeriet og fik medhold men i så uldne vendinger at byrådet med snævert flertal gentog borgmesterens beslutning.15/8 1910 vedtog byrådets flertal af socialdemokrater og Sct. Mortens Landsogns repræsentant enhedsskolen, mod Hänschells og 2 andres stemme.

byrådet 13/2 1908:
Maag*: Kun Vandklosetsystemet er tilfredsstillende, og mod dette System bør vi stræbe, og ikke helme, før vi naar det. Og det kan naas!
Formanden: Forhaabentlig - hvis vi har Penge nok?
Hänschell forlod hurtigt den finansielle bekymring, der ellers siden vist sig berettiget, støttede helhjertet doktoren og arbejde energisk for den moderne kloak, taget i brug 1913/14.

Diderichsen 1913-1919

var den første borgmester udnævnt af en Venstre-regering. Og det var klart at systemet med centralt udpegede borgmestre stod for fald. Han markerede sig ikke stærkt. 14/2 1916 blokerede han et forslag om at stoppe udgravning af Granplantagen ved at stamme sammen med de borgerlige så at stemmerne stod lige.

stedfortræder

som formand for byrådet i borgmesterens fravær var hans fuldmægtig, som regel Knudsen. 1909 tog Hänschell et ministerielt cirkulære fra 1903 i brug og lod byrådets ældste, købmand V. Huus*, vikariere. 1915 overtog socialdemokraten A.M. Kristensen* opgaven. Sådan blev overgangen 1919 til en en borgmester valgt af byrådet forberedt.