E. Arnholtz ca. 1890, NæstvedBilleder B 13223
var både borgmestre og by- og herredsfogeder. De var jurister og kgl. udnævnte embedsmænd. De rådede over et kontor ledet af en fuldmægtig der også var jurist, længst Niels Zahle 1881 - 1919. Indtil 1876 var det på privatadressen Købmagergade 20, derefter på råd- og tinghuset.
By- og herredsfogeden stod for retsplejen, var på en gang politimester, anklager og underretsdommer. Borgmesteren stod i spidsen for kommunens forvaltning og drev dens politik i forhandling med byrådet. En kommunalreform 1868 gjorde ham til formand for byrådet og gjorde rådets udvalg delagtige i forvaltningen.
Borgmesteren kom udenbys fra
Som Tidende påpegede 8/7 1876 manglede han i udgangspunktet lokalkendskab og netværk. Nu skulle han komme ud af det med byrådet og byens spidser. Det gik ikke altid godt.
8/4 1876 annonceres i Tidende: By- og Herredskontoret er flyttet til Raadhuset. Men 10/10 1876 kunne man læse i Avisen: Den nye våbenbrødrestilftelse har saaledes udleiet 5 Leiligheder til Borgmesteren, hvoraf den ene i Stuen skal benyttes til Byfogedkontor og 4 paa første Sal til privat Brug. Det mødte straks modstand. Avisen 18/10: I et privat Møde, hvor alle de valgte Medlemmer af Byraadet vare tilstede for at udvexle Anskuelserne om Ønskeligheden af at Politi- og Borgmesterkontoret vedblivende kunde forblive etableret paa Raadhuset, og hvor et større Antal af de Mødende udtalte sig herfor, blev det efter Forlydende vedtaget, at man for sit Vedkommende var villig til at tilbyde Borgmesteren Brugen af de fornødne Lokaler uden noget Vederlag for disse. Kontoret forblev på rådhuset.
Også privatadressen kunne give konflikt. 1900-09 boede Hänschell til leje på hjørnet Farimagsvej Jernbanegade. Købmand Søllegaard opsagde lejemålet og Hänschell lejede den tidl. lægevilla Slagelsevej 23 i Lille Næstved. Byrådet kunne ikke acceptere at borgmesteren ikke boede i kommunen og købte villaen Jernbanegade 17 hvortil Hänschell flyttede 1911.
Borgmesteren kunne finde støtte hos en mentor i byrådet, gerne af samme stand. Oppositionen yndede at se en grå eminence, fx. fysikus P. Knudsen (medlem 1873-96) og sagfører Chr. Fester (1891 - 1909).