1859, Trap Danmark 1. udg., Project Runeberg, udsnit
øst og syd for købstaden forklarede NT 7/1 1904 som 3-delt:
Indbyggertallene var da hhv. 2095, 697 og 218, i alt 3010, næsten en fordobling siden 1895. Artiklen nævner ikke
Størstedelen af jorden var privat. den blev typisk solgt sammen med den gård i byen den hørte til, men kunne også handles separat og udlejes. Den blev mest brugt til jordbrug, der var en del gartneri før bymæssig bebyggelse tog over. Kommunens jord blev bortforpagtet for 8 år ad gangen. 1891 talte borgmester Salicath* for en Plan for Byens Udvidelse pga. Huslejlighedsmanglen. 1912 vedtog byrådet en udstykningsplan for kommunens jord: Amtmandsbakken, Skidtparken, Gallemarken og Natmandslodden.
Et byggeboom satte ind midt i 1890'erne. Marken var klondike, Næstved vilde østen. 1895 spurgte P. Kruckow byrådet om han måtte kalde sin nye vej Gramsvej. Rådet var betænkeligt ved at påtage sig noget ansvar for private veje og svarede at da Vejen er privat, kan han kalde Vejen, hvad han vil, det angaar ikke os. (NT 7/12) 1914 vedtog byrådet at udstrække bygningsreglementet til også at omfatte Marken, med en frist på 15 år til at afvikle stråtag.
Den egentlige Markjord blev skåret over af banelinjen 1869-70. Nord for banegården i 1890'erne udstykkede sigtefabrikant Ditlev Poulsen* fra Farimagsvej langs Ny Jernbanegade, og først kreaturhandler A. Møller*, så hans enke så et konsortium fra Dampmøllegården i Ringstedgades Forlængelse. En ny gennemgående vej åbnede 1897-. 1903 fik den navnet Nordre Farimagsvej. Syd for banegården, på begge side af Farimagsvej op mod Præstøvej lå Engelsø Mark som blev kaldt bag Sandbjerget. Smertensbarnet var den gamle losseplads Skidt(e)parken. 1902 bad et større antal beboere om at få den indhegnet da den var farlig for børn. 1905 arbejdede byrådet med en dræningsplan i anl. af tyfusepidemi, 1906/07 med opfyldning og udstykning. 1875 flyttede H.A. Kähler* sin fabrik herud, 1897 anlagde F.V. Sabra* cementstensfabrikken Sjælland. Odinsvej nævnes 1893, Trikotagevej (nu Roarsvej og Helgesvej) er anlagt 1897.
Øst for banelinjen er det område vi i dag kalder Markkvarteret. I nord ligger den markante knold Kornbakken, udstykket 1895- af kbmd. Daases* sønner og 1914- af fhv. kbmd. Emil Jensen*, Ellebækshøj, m.fl., mod øst Ridemarken som regimentet brugte som øvelsesplads. 2 gennemgående markveje førte ud mod østnordøst: nordligst Kildemarksvej, sydligere Veien bag Sanbanken, der i 1890'erne kaldtes den indgravede Vej, derefter Kählersvej, 1926- Skyttemarksvej. 1878 bevilgede byrådet som led i bekæmpelse af arbejdsløshed et beløb til forbedring af Byens Markveie, året efter accepterede byrådet at de optages paa Regulativet over Præstø Amts offentlige Biveie. 1893 gjorde byrådet den inderste del, godt 400 Favne, af Kildemarksvej offentlig, da den næsten er en Gade.
Der var lidt spredt ældre bebyggelse, fx.
Lodsejerne udstykkede og anlagde veje
Kvarteret fik brugs på Grønvej 6 1902. Fra 1905-06 blev der indlagt gas og vand, på Kornbakken 1914.
Arbejdernes Byggeforening blev stiftet 4/3 1900 i enkefru Bendtsens* gæstgiveri. Initiativtager og første formand (- mindst 1910) var bogtrykker Carl Christensen* der også sad i Socialdemokratiets ledelse og repræsenterede partiet i byrådet. Hensigten var at få glæde af en ny Lov, hvorefter der kan ydes billige Statslaan til Opførelse af Arbejderboliger. Vilkårene: Medlemmerne er solidarisk ansvarlige. Den enkelte faar ikke fuld Raadighed over sit Hus før samtlige Ejendomme er udbetalte. .. Fra det Øjeblik, Foreningen dannes, maa der svares et ugentligt Kontingent .. Husene skulde helst bygges efter en og samme Plan ... Dobbelthuse, saaledes at der bliver 2 Værelser i Stuen og et Gavlværelse paa Loftet (SS-D 2-5/3).
November 1900 købte foreningen Matr.-Nr. 104 af købmand Lillelund*, 48.520 kvadratalen, 9750 kr. Byggeforeningens Vej nævnes oktober 1903. 1905 vedtog foreningen at lade vejen regulere, byrådet skænkede 12 favne sten og noget grus til formålet: Året efter indlagdes vand og gas.
17/11 1901 fordelte man byggegrundene mellem medlemmerne, især håndværkssvende, der derefter købte dem. Der var 2 slags til hhv. 275 kr. og 412 kr. 50 øre. Mens man ventede på statslån, udlagdes området foreløbig til kolonihaver.
Planen var 25 dobbelthuse. 22/4 1902 fik foreningen principiel byggetilladelse til 22 dobbelthuse. Derefter søgte de enkelte ejere om tilladelse; der var 2 byggesager i 1903, 11 i 1904 da de 2 første huse blev taget i brug. Med forskellige bygherrer og -mestre blev en og samme Plan næppe fulgt præcis. Kun nr. 1 og måske nr. 30 kan i dag genkendes som dobbelthuse. Det ser altså ud til at medlemmerne foretrak enfamiliehuse. Med senere ombygninger er planen ikke længere til at se.
Fredensvej 3 er vel vejens bedst bevarede hus, bygget 1904/05 for Arbejdernes Byggeforening og papirarbejder Niels Jensen der ejede huset -1912 og boede i det med kone og 2 børn. Her boede fra starten kun en familie. Papirarbejder Peter Petersen var ejer og beboer 1912 - mindst 1956, de sidste år som aldersrentenyder.
1913 mageskiftede tømrermester Carl Jensen* sit hjørne Jernbanegade 5, Ramsherred 20 med gartner Chr. Petersens* matr. 105 af marken. Jensen præsenterede straks en udstykningsplan. Jyllandsvej ses i Folketælling 1/2 1916, navnet blev sammen med Fynsvej og Sjællandsvej godkendt i byrådet 17/3 1917. 1915-18 byggede Jensen Fynsvej 1-7 og Jyllandsvej 5-11 og 2-8, 6 stor set ens huse, tegnet af arkitekt Ludv. Beldring*, hvert hus med 2 opgange og 12 lejligheder, i alt 72 lejligheder befolket af arbejderfamilier.
1990 fremlagde Næstved Kommune et byfornyelsesforslag, gennemført 1992-94/95. Jyllandsvej 2-4 blev revet ned og 1992-93 erstattet af dette ved arkitektfirma Holkjær og Weitemeyer for Næstved Boligselskab. De 5 øvrige huse blev renoveret og afhændet til private.
