vokseværk
Næstveds nærmeste opland kan ses som 4 koncentriske cirkler:
-
købstaden
-
byens mark, mod øst og syd
-
Sct. Peders og Sct. Mortens landdistrikter
-
Herlufsholm Kommune (Sorø Amt), mod vest, nord og nordøst.
Men cirkel-metaforen må ikke tages for bogstaveligt: Kortet var hverken enkelt eller overskueligt. Byrådet 14/4 1887: .. det ønskelige i at faa alle disse forvirrede Forhold ordnet saaledes, at de Jorder, der nu ligger omsluttet af Byens Jord uden at høre dertil, kom ind under Byen .. (NT 16/4).
købstaden
omfattede byen inden for de by"porte" der var blevet sløjfet 1850/51, men også 3 udvækster:
-
mod nord uden for Ringstedport langs landevejen der fra 1880'erne hed Ringstedgades Forlængelse, med
sygehuset på venstre side og Ladegården og
dampmøllen på højre, op til kommunegrænsen der ca. fulgte en grøft kaldet den slemme Rende. At området ikke helt blev opfattet som del af byen, ses af at man tit skrev Amtssygehuset ved Næstved og Dampmøllen ved Næstved
-
mod øst blev
Sandbjerget indlemmet i købstaden ved lov 1863,´og matrikuleret 1865; 1879 fastslog en dom kommunens ejendomsret til størstedelen; det fik 3 gadegennembrud fra den gamle bykerne:
Jernbanegade 1870,
Ramsherreds Forlængelse 1897-98 og
Teatergade 1897-
-
mod sydøst skrænten langs nordsiden af
Præstøvej ca. op til Kählersbakken; den var del af købstadens matr. 64 og af
Brandts* købmandsgård; Brandt udstykkede den 1897 - 1908 til villaer; en enklave på toppen hvor Lille Mølle stod - ca. 1883 hørte under Sct. Mortens Landsogn - 1904.
rundt om købstaden
-
markjorden
-
de 2 landdistrikter
-
Herlufsholm Kommune omfattede
De fik i perioden bymæssig bebyggelse og karakter af forstæder. Købstaden ønskede indlemmelse af disse forstæder men stødte på modstand, og indlemmelse kom først 1970.
arbejderboliger
Med de 2 store:
Hermansens Jernstøberi (1906- DFJ) og
papirfabrikken, dertil
svineslagteriet 1896 og en del mindre virksomheder udviklede Næstved en betydelig industri. Med den hastige urbanisering beskæftigede byggeri og anlæg også mange arbejdere. En ny klasse der ikke længere boede og spiste hos arbejdsgiveren men levede i kernefamilier. Hvor boede de? Hvor var Næstveds brokvarterer, lejekaserner med korridorlejligheder og baggårde ... Købstaden rummede nogle få arbejderkasser, fx. i
Kompagnistræde og
Møllegade. Men de fleste bosatte sig i de nye forstæder, på markjorden eller i de bymæssige dele af af nabokommunen Herlufsholm: Lille Næstved og (Ny) Holsted. Også herude blev der bygget
billige etageboliger, men flest boede i
småhuse, 1½ etage til 2 familier, en smule have. Ofte ejede den ene familie selv huset. Papirfabrikken var kendt for at yde medarbejdere billige lån. Butikker med dagligvarer lå tæt i de nye kvarterer.
1875- byggede det bedre borgerskab
villaer, især langs udfaldsvejene der endnu var ganske stilfærdige: Ringstedgade, Præstøvej, Vordingborgvej og Slagelsevej. Efter århundredeskiftet kom middelklassen med. Forstæderne blev socialt ganske sammensatte.
I dag er de tidligere arbejderhuse, med sammenlagte lejligheder og nemme små gårdhaver, attraktive boliger for middelklassen.
