nybyggeri i periferien

Sanders Friboliger
1877, 1882
Vordingborgvej 36
1880
Lille Næstved Skole
1882
Kanalgården
1882-83
Brandtsgade 7
1883-84
Ringstedgade 34
1884
Brandts kaserne
1887
Amtsgården
1887-88
Vordingborgv. 9
1891, 1910
Børneasylet i Lillenæstved
1897
Vordingborgvej 8
1897
Vordingborgvej 10
1898
Roarsvej 3
1898/99
Ågade 2, Vordingborgvej 24-26
1900
Ndr. Farimagsvej 1B
1902
Farimagsvej 5
1908
Optagelseshjemmet Sydsjælland
1908-09
Vordingborgvej 5
1911
Ringstedgade 38-40
1912-13
Farimagsvej 9
1912
Ringstedgade 56
1913
bibliotek, Herlufsholm
1913-15
Brandtsgade 26
1914
alderdomshjem
1915-16, 1929-30, 1954-56
Vor Frue
1925-26

vokseværk

Næstveds nærmeste opland kan ses som 4 koncentriske cirkler:

Men cirkel-metaforen må ikke tages for bogstaveligt: Kortet var hverken enkelt eller overskueligt. Byrådet 14/4 1887: .. det ønskelige i at faa alle disse forvirrede Forhold ordnet saaledes, at de Jorder, der nu ligger omsluttet af Byens Jord uden at høre dertil, kom ind under Byen .. (NT 16/4).

købstaden

omfattede byen inden for de by"porte" der var blevet sløjfet 1850/51, men også 3 udvækster:

rundt om købstaden

arbejderboliger

Med de 2 store: Hermansens Jernstøberi (1906- DFJ) og papirfabrikken, dertil svineslagteriet 1896 og en del mindre virksomheder udviklede Næstved en betydelig industri. Med den hastige urbanisering beskæftigede byggeri og anlæg også mange arbejdere. En ny klasse der ikke længere boede og spiste hos arbejdsgiveren men levede i kernefamilier. Hvor boede de? Hvor var Næstveds brokvarterer, lejekaserner med korridorlejligheder og baggårde ... Købstaden rummede nogle få arbejderkasser, fx. i Kompagnistræde og Møllegade. Men de fleste bosatte sig i de nye forstæder, på markjorden eller i de bymæssige dele af af nabokommunen Herlufsholm: Lille Næstved og (Ny) Holsted. Også herude blev der bygget billige etageboliger, men flest boede i småhuse, 1½ etage til 2 familier, en smule have. Ofte ejede den ene familie selv huset. Papirfabrikken var kendt for at yde medarbejdere billige lån. Butikker med dagligvarer lå tæt i de nye kvarterer.

1875- byggede det bedre borgerskab villaer, især langs udfaldsvejene der endnu var ganske stilfærdige: Ringstedgade, Præstøvej, Vordingborgvej og Slagelsevej. Efter århundredeskiftet kom middelklassen med. Forstæderne blev socialt ganske sammensatte.

I dag er de tidligere arbejderhuse, med sammenlagte lejligheder og nemme små gårdhaver, attraktive boliger for middelklassen.

oktober 2024