nybyggeri i periferien

Sanders Friboliger
1877, 1882
Vordingborgvej 36
1880
Lille Næstved Skole
1882
Kanalgården
1882-83
Ringstedgade 34
1884
Brandts kaserne
1887
Amtsgården
1887-88
Vordingborgv. 9
1891, 1910
Børneasylet i Lillenæstved
1897
Vordingborgvej 8
1897
Vordingborgvej 10
1898
Roarsvej 3
1898/99
Ågade 2, Vordingborgvej 24-26
1900
Ndr. Farimagsvej 1B
1902
Farimagsvej 5
1908
Optagelseshjemmet Sydsjælland
1908-09
Vordingborgvej 5
1911
Ringstedgade 38-40
1912-13
Farimagsvej 9
1912
Ringstedgade 56
1913
bibliotek, Herlufsholm
1913-15
Brandtsgade 26
1914
alderdoms­hjem
1915-16, 1929-30, 1954-56
Vor Frue
1925-26

vokseværk

Næstveds nærmeste opland kan ses som 4 koncentriske cirkler:

Men cirkel-metaforen må ikke tages for bogstaveligt: Kortet var hverken enkelt eller overskueligt. Byrådet 14/4 1887: .. det ønskelige i at faa alle disse forvirrede Forhold ordnet saaledes, at de Jorder, der nu ligger omsluttet af Byens Jord uden at høre dertil, kom ind under Byen .. (NT 16/4).

købstaden

omfattede byen inden for de by"porte" der var blevet sløjfet 1850/51, men også 3 udvækster:

marjorden

forklarede NT 7/1 1904 som 3-delt:

Indbyggertallene var da hhv. 2095, 697 og 218, i alt 3010, næsten en fordobling siden 1895. Artiklen nævner ikke

Størstedelen af jorden var privat. den blev typisk solgt sammen med den gård i byen den hørte til, men kunne også handles separat og udlejes. Den blev mest brugt til jordbrug, der var en del gartneri før bymæssig bebyggelse tog over. Kommunens jord blev bortforpagtet for 8 år ad gangen. 1891 talte borgmester Salicath* for en Plan for Byens Udvidelse pga. Huslejlighedsmanglen. 1912 vedtog byrådet en udstykningsplan for kommunens jord: Amtmandsbakken, Skidtparken, Gallemarken og Natmandslodden.

Et byggeboom satte ind midt i 1890'erne. Marken var klondike, Næstved vilde østen. 1895 spurgte P. Kruckow byrådet om han måtte kalde sin nye vej Gramsvej. Rådet var betænkeligt ved at påtage sig noget ansvar for private veje og svarede at da Vejen er privat, kan han kalde Vejen, hvad han vil, det angaar ikke os. (NT 7/12) 1914 vedtog byrådet at udstrække bygningsreglementet til også at omfatte Marken, med en frist på 15 år til at afvikle stråtag.

Den egentlige Markjord blev skåret over af banelinjen 1869-70. Nord for banegården i 1890'erne udstykkede sigtefabrikant Ditlev Poulsen* fra Farimagsvej langs Ny Jernbanegade, og først kreaturhandler A. Møller*, så hans enke så et konsortium fra Dampmøllegården i Ringstedgades Forlængelse. En ny gennemgående vej åbnede 1897-. 1903 fik den navnet Nordre Farimagsvej. Syd for banegården, på begge side af Farimagsvej op mod Præstøvej lå Engelsø Mark som blev kaldt bag Sandbjerget. Smertensbarnet var den gamle losseplads Skidt(e)parken. 1902 bad et større antal beboere om at få den indhegnet da den var farlig for børn. 1905 arbejdede byrådet med en dræningsplan i anl. af tyfusepidemi, 1906/07 med opfyldning og udstykning. 1875 flyttede H.A. Kähler* sin fabrik herud, 1897 anlagde F.V. Sabra* cementstensfabrikken Sjælland. Odinsvej nævnes 1893, Trikotagevej (nu Roarsvej og Helgesvej) er anlagt 1897.

Øst for banelinjen er det område vi i dag kalder Markkvarteret. I nord ligger den markante knold Kornbakken, udstykket 1895- af kbmd. Daases* sønner og 1914- af fhv. kbmd. Emil Jensen*, Ellebækshøj, m.fl., mod øst Ridemarken som regimentet brugte som øvelsesplads. 2 gennemgående markveje førte ud mod østnordøst: nordligst Kildemarksvej, sydligere Veien bag Sanbanken, der i 1890'erne kaldtes den indgravede Vej, derefter Kählersvej, 1926- Skyttemarksvej. 1878 bevilgede byrådet som led i bekæmpelse af arbejdsløshed et beløb til forbedring af Byens Markveie, året efter accepterede byrådet at de optages paa Regulativet over Præstø Amts offentlige Biveie. 1893 gjorde byådet den inderste del, godt 400 Favne, af Kildemarksvej offentlig, da den næsten er en Gade.

Der var lidt spredt ældre bebyggelse, fx.

Lodsejerne udstykkede og anlagde veje

Kvarteret fik brugs på Grønvej 6 1902. 1905-06 blev der indlagt gas og vand, på Koernbakken 1914.

Sortebrødre Mark, blev udskilt fra Sct. Mortens Landsogn 1866, men det fik foreløbig kun virkning for matriklen, retsligt hørte det under Tybjerg herred indtil byrådet fik rettet det op 1887 eller kort efter. Jorden tilhørte Den Ostenfeldtske Stiftelse der 1859 solgte den til købmand N.C.J. Nielsen*, Østergade 20. Han fortsatte avlsbruget -1869, udstykkede en smule ved Vordingborgvej og solgte 1875 det meste til købmand Brandt*, også Østergade. 1897 solgte Nielsens enke det sidste til Brandt.

Den sydsligste spids med Bleg(e)dammen kaldtes Sydhaven og var ejet af kommunen der brugte den til fattighaver.

Ældre Bebyggelse:

Brandt udstykkede heftigt 1895-, både i enkeltparceller og i større bidder så at også andre fik del i gevinsten. Veje, nordfra:

Lille Sortebrødre op til kirkegården blev udskilt fra Sct. Mortens Landsogn 1888 efter opfordring fra F.V. Sabra*, Østergade. Jorden er hovedsagelig udstykket fra Sortebrødre Mølle der lå omtrent hvor Niels Juelsvej nu ender, ad 2 gange:

de 2 landdistrikter

havde hver sit distriktsråd og hver en repræsentant i købstadens byråd med stemmeret i fælles sager: skole og fattigvæsen som de også medfinansierede.

Sct. Mortens Landsogn var Åderup med bl.a. Store Mølle og Åderupgård. Møllegården på nordsiden af Præstøvej blev indlemmet i købstaden 1904, møllegrunden på sydsiden der var ejet af købstaden og omgivet af Gallemarken, forhandlede man stadig om 1913. Et konsortium af bogtrykker Carl Christensen* og fhv. kbmd. Emil Jensen* købte Åderupgård og udstykkede senest 1907-: Aaderup Villakvarter ud langs Vordingborgvej. 1910 købte Næstved Kommune jorden, lossepladsen og dyrskuepladsen flyttede fra Gallemarken derud. De løbende indlemmelser drænede landdistriktets skattegrundlag, 1914 anmodede det om indlemmelse, byrådet svarede at man med al Reservation var villig. Indlemmelsen trak ud til 1923.

Sct. Peders Landsogn var Grimstrup og Maglemølle der indrammede Lillenæstved. Her var modstand mod indlemmelse, gennemført 1924.

Herlufsholm Kommune

omfattede landbyerne Lillenæstved, forbundet med købstadens midte med Storebro, og Ny Holsted mod nord. De fik i perioden bymæssig bebyggelse og karakter af forstæder sammen med sidstnævntes kopskydning Sandstræde helt ned til kommunegrænsen. Købstanden ønskede indlemmelse af disse forstæder men stødte på modstand, og indlemmelse kom først 1970.

marts 2024