1913, Næstved Museumsforening 83176, også postkort
Havnepladsen var her for enden af Havneveien, nu Slagkildevej, foran Det Gule Pakhus hvis gavl og kvist ses t.h. I forgrunden det lille Toldopsynshuus, 3 fag grundmur med skorsten og kakkelovn. Det ses i brandforsikringen første gang mellem 1837 og 1847. Det var på 29 kvm, to rum, hhv. pakhus og opsynskontor. Indtil mindst 1865 var der også Toldcomtoir i pakhuset.
Det betød tilbagegang for søvejen. Modsat virkede den industrielle vækst. Havnen var stadig vigtig, især for indførsel af grovvarer: kul, jern og foder-, senere også gødningsstoffer til landbruget.
Havnen blev da også løbende forbedret og udbygget, både sejlløb og kajer.
1857-60 foretoges igen en uddybning, og der blev anlagt en træksti mellem Abbenæs og havnen så at man ikke længere skulle stage prammene.
1873 blev den nordvestlige mole i Karrebæksminde forlænget ca. 5 fod ved ingeniør Otterstrøm og tømrermester P.H. Petersen (NT 15/8 1891).
1883 købte havnen en dampmuddermaskine der -1884 opmudrede til 12 fod i Karrebæksminde og 7 fod op til Næstved.
Efter overenskomst 1899 med De Forenede Papirfabrikker gennemførtes 1900-1902 en større forbedring med uddybning og nye kaj- og krananlæg.
1913/14 blev havnepladsen forlænget nedstrøms ved at havnen lejede 1700 kvm af fattiggårdens jord.
1915 fik Storebro en løftemekanisme så at dampere også ved høj vandstand kunne passere op til købmand Birksted og papirfabrikken.
1922-23 fik gasværket (i baggr. på foto øverst) bolværk med kulkran. Havnen betalte anlæg af, gasværket stod for vedligehold.
Næstveds handelsflåde imponerer ikke. 1857-78 svingede den o. 20 skibe med i alt o. 700 kommercelæster (ca. 1400 registertons). Købmændene Jacobsen* (d. 1865) og Wittusen* (ophør 1871) havde egne skibe, Sander* (ophør 1885) ikke. De nye dampskibe krævede for meget kapital.
Pram- og Dampskibsinteressentskabet ophørte 1857. Pramme blev private. Små private dampere deltog i pramningen og tilbød også passagerture, især til Karrebæksminde i sæsonen.
1892 overtog Næstved Kommune alle pramme.
Samtidig anskaffede kommunen dampslæbebåden Susaa der ankom fra Sverige med sin besætning: kaptajn Christen Christensen der fik lejlighed i pakhuset, og maskinmester O.Th. Bergqvist, begge stadig i tjeneste 1921.
1914 anskaffede kommunen endnu en slæbebåd, Enø. De kunne klappe skorstenen ned for at passere Storebro.
Inden for lystture var der stadig plads til privat foretagsomhed, her dieseldrift:
1914 dannede bl.a. hotelejer Theodor Hansen* og snedkermester Jens Nielsen* A/S Neptun der anskaffede 2 motorbåde Neptun og Svend til persontrafik til Karrebæksminde. Krigstidens oliemangel tog livet af foretagendet. 1918 satte selskabet bådene til salg. 1922 ses igen Motorbaaden "Svend" (NT 14/3).
Omkr. 183-87 gik dampskibet Prøven ved F.W. Frandsen i fast fart mellem Karrebæksminde og Kiel, somme tider også Warnemünde. Det medtog dyr til slagtning. 1913 forsøgte en privat reder det umulige: at lade den specialbyggede damper Næstved gå i rute mellem inderhavnen i Næstved og København. Den ses ved Havnepladsen på fotoet øverst. Det kunne ganske rigtigt ikke lade sig gøre. Sejlads på åen og på åbent hav kunne ikke klares af samme fartøj. Efter et par vanskelige ture blev foretagendet opgivet. Ruten blev en tid overtaget af motorskonerten Karen med støtte fra handels(stands)foreningen.
Der var gennemgående utilfredshed med havneforholdene. 1893- drøftede man en mulig løsning: jernbane til Karrebæksminde, evt. som yderste del af en midtsjællandsk bane over Ringsted. NT var tiltagende skeptisk over for pramfarten. 20/11 1898 opregnede bladet omkostningerne:
I 1892 anskaffedes "Susaa" tilligemed 5 Træpramme og 1 Jærnpram ..
I 1893 anskaffedes 3 Træpramme ..
I 1894 anskaffedes 1 Træpram og 1 Skibsbaad ..
I 1898 er anskaffet 2 Træpramme ..
I 1899 foreslaas det at anskaffe 1 Træpram ..
13/8 1896 blev på initiativ af flere foreninger holdt et borgermøde i Industribygningen. If. NT (15/8) der var tiltagende skeptisk over for pramfarten, sluttede det massivt op om den foreslåede udvidelse af havnen i Karrebæksminde kombinere med en jernbane Næstved - Karrebæksminde. Da byraadet 15/9 1898 i stedet fortrak uddybning af sejlløbet reagerede NT 17/9: .. Modstanderne af en Karrebæksmindebane vil juble: nu er den da slaaet ihjæl for Tid og Evighed! ... vil Banen trænge sig paa igjen ... Profetisk!
I byrådet 11/5 1914 foreslog Niels Andreasen (S) et udvalg til at arbejde med en Karrebæksmindebane. Det kom til at bestå af ham selv, borgmesteren, Elvang, Nandrup* og Jens Nielsen* - tunge drenge. Det varede indtil 1930'erne før man fik en anden løsning.
