havnen

Næstved Havn ca. 1905
ca. 1905, E. Arnholtz, NæstvedBilleder TP,76,29

Havnepladsen var her for enden af Havneveien, nu Slagkildevej, foran Det Gule Pakhus hvis gavl og kvist ses t.h. I forgrunden det lille Toldopsynshuus, 3 fag grundmur med skorsten og kakkelovn. Det ses i brandforsikringen første gang mellem 1837 og 1847. Det var på 29 kvm, to rum, hhv. pakhus og opsynskontor. Indtil mindst 1865 var der også Toldcomtoir i pakhuset. Overfor ses roklubbens bådehus fra 1903.

NT 30/7 1870
NT 30/7 1870
NT 11/10 1880
NT 11/10 1880
Karrebæksminde, ca. 1870?
Karrebæksminde, ca. 1870?, NæstvedBilleder TP69,104

I forgr. jagten "Familien" af Næstved, der ejedes og førtes af skipper Adolf Eriksen, Karrebæksminde, og skonnerten "Margrethe" af Karrebæksminde, som tilhørte købmand Fr. L. Brandt*. I baggr. Wittusens* pakhus fra 1840, senere restaurant Kabyssen.

Havnen blev løbende forbedret og udbygget, både sejlløb og kajer.

1873 blev den nordvestlige mole i Karrebæksminde forlænget ca. 5 fod ved ingeniør Otterstrøm og tømrermester P.H. Petersen (NT 15/8 1891).

Karrebæksminde Havn 1887
Karrebæksminde 1887, R. Frandsen 1963

1883 købte havnen en dampmuddermaskine der -1884 opmudrede til 12 fod i Karrebæksminde og 7 fod op til Næstved.

Efter overenskomst 1899 med De Forenede Papirfabrikker gennemførtes 1900-1902 en større forbedring med uddybning og nye kaj- og krananlæg.

NT 16/8 1900
Karrebæksminde, NT 16/8 1900
papirkaj 1916
1916, Næstved Kommune, starbas.net N-B 11163

Med papirfabrikkens nye kaj med kraner, færdig 1902, blev jernbane og havn forbundet, også for byens andre erhvervsdrivende.

NT 26/9 1902
NT 26/9 1902
NT 18/8 1891
NT 18/8 1891

Det betød tilbagegang for søvejen. Modsat virkede den industrielle vækst. Havnen var stadig vigtig, især for indførsel af grovvarer: kul, jern og foder-, senere også gødningsstoffer til landbruget. Omkr. 1883-87 gik dampskibet Prøven ved F.W. Frandsen i fast fart mellem Karrebæksminde og Kiel, somme tider også Warnemünde. Det medtog dyr til slagtning.

NT 20/8 1912
NT 20/8 1912

Næstveds handelsflåde imponerer ikke. 1857-78 svingede den o. 20 skibe med i alt o. 700 kommercelæster (ca. 1400 registertons). Købmændene Hans Jacobsen* (d. 1865) og Wittusen* (ophør 1871) havde egne skibe, Sander* (ophør 1885) ikke. De nye dampskibe krævede for meget kapital.

Pram- og Dampskibsinteressentskabet ophørte 1857. Pramme blev private. Små private dampere deltog i pramningen og tilbød også passagerture, især til Karrebæksminde i sæsonen.

NT 11/6 1887
NT 11/6 1887
NT 16/6 1889
NT 16/6 1889

1892 overtog Næstved Kommune alle pramme.

NT 19/3 1893
NT 19/3 1893

Samtidig anskaffede kommunen dampslæbebåden Susaa der ankom fra Sverige med sin besætning: kaptajn Christen Christensen der fik lejlighed i pakhuset, og maskinmester O.Th. Bergqvist, begge stadig i tjeneste 1921.

NT 9/6 1892
NT 9/6 1892
Susaa ca. 1900
ca. 1900, NæstvedBilleder IP,784

Der var gennemgående utilfredshed med havneforholdene. 1893- drøftede man en mulig løsning: jernbane til Karrebæksminde, evt. som yderste del af en midtsjællandsk bane over Ringsted. NT var tiltagende skeptisk over for pramfarten. 20/11 1898 opregnede bladet omkostningerne:

I 1892 anskaffedes "Susaa" tilligemed 5 Træpramme og 1 Jærnpram ..
I 1893 anskaffedes 3 Træpramme ..
I 1894 anskaffedes 1 Træpram og 1 Skibsbaad ..
I 1898 er anskaffet 2 Træpramme ..
I 1899 foreslaas det at anskaffe 1 Træpram ..

13/8 1896 blev på initiativ af flere foreninger holdt et borgermøde i Industribygningen. If. NT (15/8) der var tiltagende skeptisk over for pramfarten, sluttede det massivt op om den foreslåede udvidelse af havnen i Karrebæksminde kombineret med en jernbane Næstved - Karrebæksminde. Da byraadet 15/9 1898 i stedet fortrak uddybning af sejlløbet reagerede NT 17/9: .. Modstanderne af en Karrebæksmindebane vil juble: nu er den da slaaet ihjæl for Tid og Evighed! ... vil Banen trænge sig paa igjen ... Profetisk!

I byrådet 11/5 1914 foreslog Niels Andreasen (S) et udvalg til at arbejde med en Karrebæksmindebane. Det kom til at bestå af ham selv, borgmesteren, Elvang, Nandrup* og Jens Nielsen* - tunge drenge. Arbejdet gik i stå. Planen var efter henvendelse fra Handelsstandsforeningen oppe i byrådet 10/10 1921 og blev henlagt. Det varede indtil 1930'erne før man fik en anden løsning.

om havnen i Karrebæksminde